Sound of Gospel

Soul, feeling, power &

Sound of Gospel har eksisteret siden 1992 og startede som et glad hyggekor i Kristuskirken, Nørrebro. Der har gennem årnene ret stabilt været mellem 60 og 90 sangere i alle aldre. Korleder Janne Wind har haft 10 års jubilæum i 2008. Hun har fra starten haft store ambitioner med koret og de fantastiske mennesker, der synger der, og har sæson for sæson flyttet standarden og lagt overliggeren højere op.

Sound of Gospel rejser så ofte som muligt, både for læring og udvikling, og for at optræde og opleve. I 2006 var koret i San Francisco og senest efteråret 2008 var koret på en forrygende tur til London.

I Sound of Gospel er der fokus på at røre noget i mennesker og løfte den indre tilstand af energi hos sangerne og derefter i alle, der kommer i nærheden. Sammenhold, formidling og begejstring er nøgleord, og det er målet at forløse korsangernes fulde potentiale og inspirere andre til at gøre det samme. Rigtig mange af korets sangere bruger Sound of Gospel som en slags ventil til at håndtere hverdagens udfordringer og stress og til at tanke ny energi op.

Sound of Gospel har holdt til i Nørrebrokirken Brorsons siden 2003, og har sammen med præsten Per Ramsdal udviklet et nytænkende koncept i den danske folkekirke med en tilpasset version af en sort gospelgudstjeneste, der trækker fulde huse. Koret afholder også dags- og weekend workshops, som f.eks. den tilbagevendende 'ForårsGospelWorkshop', hvor mange hundrede sangere begejstret har givet den gas gennem årene.

Sidst opdateret af Redaktionen apr. 20, 2009.

MUSIK

Loader...

PROFILER 
Janne Wind Korleder



SOUND OF GOSPEL STØTTER:





LINKS

Facebookgruppen

OpenUp

GRUPPER



© Sound of Gospel 1991-2010

Medlemsbadge  |  Angiv et problem  |  Synlighed/Privacy  |  Terms of Service